

Kongesangen til Kong Christian d. 4
Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp hans værge hamrede så fast, at gotens hjelm og hjerne brast. Da sank hvert fjendtligt spejl og mast i røg og damp. "Fly", skreg de, "fly, hvad flygte kan! Hvo står for Danmarks Christian, hvo står for Danmarks Christian i kamp?"
Niels Juel gav agt på stormens brag: "Nu er det tid!" Han hejsede det røde flag og slog på fjenden slag på slag. Da skreg de højt blandt stormens brag: "Nu er det tid!" "Fly", skreg de, "hver, som véd et skjul! Hvo kan bestå mod Danmarks Juel, hvo kan bestå mod Danmarks Juel i strid?"
Oh, Nordhav! Glimt af Wessel brød din mørke sky! Da ty´de kæmper til dit skød, thi med ham lynte skræk og død. fra valen hørtes vrål, som brød den tykke sky: "Fra Danmark lyner Tordenskjold; hver give sig I Himlens vold, hver give sig i Himlens vold og fly!"
Du danskes vej til ros og magt, sortladne hav! Modtag din ven, som uforsagt tør møde faren med foragt, så stolt som du mod stormens magt, sortladne hav! Og rask igennem larm og spil og kamp og sejer før´ mig til, og kamp og sejer før´ mig til min grav!"
Kongesangens tilblivelse
Kongesangen blev skrevet af Johannes Ewald i 1779. Sangen hedder "Kong Christian stod vej højen mast". Det er ikke mange som ved det, men denne sang er faktisk en af Danmarks nationalsange - den anden kender du sikkert godt, da det er "Et yndigt land". Sangen bliver stadig spillet ved store begivenheder som f.eks. ved konge - og flådebesøg.
Nu skal du selv fremstille din egen kongesang. Det skal være en kongesang til Kong Christian d. 4.
Målene er, at du skal skrive to vers, og du skal tage udgangspunkt i de forskellige bedrifter og begivenheder som bliver beskrevet på s. 22-29.
Din opgave....
Du skal huske...
-
... at en kongesang skal beskrive hvordan en konge har været og regeret. Du kan udvælge forskellige bedrifter eller ting ved personen som du syntes er særligt interssante og skrive
-
... at du skal overholde længden for kongesangen - dvs. at du kun må skrive to vers og hvert vers skal have fem strofer
-
Du skal øve dig på sangen sådan at du kan fremføre den for dine klassekammerater. Skriv evt. et par stikord om dine begrundelser for sangen.