JØDEDOMMEN

Den vigtigste helligdag i jødedommen er sabbat. Ordet betyder ”ophør” og det er der to forklaringer på. Ligesom Gud skabte verden på seks dage og gjorde den syvende til hviledag, Når Gud altså hvilede på den 7. dag, så må også Guds børn hvile. Hviledagen bliver desuden gentaget i de 10 bud, hvor Gud befaler, at sabbatten skal holdes hellig. På sabbatten må man ikke udføre noget arbejde. Dagen er altså sat til side for at hvile! En anden forklaring er, at mennesket har brug for at hvile sig og slappe af efter en travl uge. Sabbatten er således både en hviledag og en helligdag        

I jødernes bibel, Det gamle Testamente, fortælles det, at Gud skabte verden på 7 dage. Om den syvende dag står der:

På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. (1 Mos 2, 2-3)

            

Sabbat er altid en lørdag, da jødernes første dag er søndag. Sabbatten er den eneste af ugens dage, der har et navn. De øvrige dage kaldes ”første dag”, ”anden dag” osv., men den syvende dag hedder på hebraisk Shabbat. På den måde tydeliggøres, at denne dag er anderledes end alle andre dage.

Ifølge jødedommen begynder en ny dag ved mørkets frembrud, og derfor starter forberedelserne til sabbat i rigtig god tid om fredagen, så maden er klar inden det bliver mørkt. Sabbatten indledes med en kort gudstjeneste i synagogen, hvorefter turen går hjem til et festligt dækket bord. Kvinden i huset tænder to stearinlys og siger en velsignelse. Imens hun siger velsignelsen, dækker hun øjnene med sine hænder for ikke at glæde sig over lysene, før velsignelsen er sagt. Velsignelsen skal ske lige inden den egentlige sabbat begynder, da der ikke må tændes ild i det døgn, sabbatten varer. Det er først og fremmest kvindens pligt at tænde lysene, og det er da også tradition at familiens piger tænder et sabbatlys sammen med deres moder. På bordet står to flettede sabbatbrød, der er dækket til med et broderet klæde og en flaske sød vin, som drikkes under velsignelsen af den hellige dag Sabbat. Det døgn sabbat varer fejres med i alt tre festlige måltider med traditionelle jødiske retter.

Sabbatten er forbi når tre stjerner ses på himlen lørdag aften, og helligdagen afsluttes med et ritual der kaldes havdalah (adskillelse). Ritualet symboliserer overgangen fra den hellige hviledag til den kommende hverdag.

På sabbat er der en række ting den enkelte ikke må. Disse forbud nævnes i bibelen (eller rettere i den jødiske Tora, som er de fem Mosebøger), og her står der bl.a. at man ikke må tænde ild. Derfor må jøderne ikke tænde en tændstik, starte deres bil eller tænde for gaskomfuret på sabbat, og det er derfor maden skal være færdig inden sabbat egentlig begynder. Disse forbud er til fordi man ikke må skabe noget nyt og bruge det på sabbat. Man må derfor heller ikke f.eks. tegne, strikke eller brodere – ting som for en ikke-jøde ikke er egentligt arbejde. Alle disse forbud kan måske lyde lidt kedeligt for et menneske, der ikke er religiøst, men for religiøse jøder er sabbatten et åndeligt og fysisk frikvarter og en mulighed for at være sammen med familie og venner uden dagligdagens afbrydelser.